Bliv klar til at løbe en marathon på under 3 timer

Det er de fleste løberes drøm at løbe en marathon på under tre timer. Det er i hvert fald et mål, som rigtig mange amatører har. Men det er også noget, der kræver forberedelse. Man kommer i hvert fald ikke sovende til det. Man skal tage sig den tid, det tager at komme i form, og det kan man sagtens bruge et år eller længere på. Vil man løbe hurtigt, så må man heller ikke veje over 70 kg. I så fald bliver det i hvert fald meget svært at ramme et hurtigt tempo, som man samtidig vil være i stand til at kunne holde hele vejen.

Den bedste forberedelse til maraton får man ved at lægge et effektivt program. Man skal time træningen, så man ved, hvornår man skal træne hvad. Man kan ikke bare løbe tilfældigt rundt og se, hvad der sker. Det hele skal nemlig systematiseres, og det skal passe, så man er klar lige præcis den dag, hvor den pågældende marathon finder sted.

Planlæg det gode program

Man skal derfor have et decideret løbeprogram, som kan hjælpe en med at nå i mål. I starten behøver man udelukkende at løbe ganske få kilometer pr. gang, og man skal forvente, at træningsmængden skal øges med 10 % ugentligt. Der er ikke nogen grund til at gå hurtigere frem end dette, for så kan man nemt gå hen og blive skadet. Det vil også i værste tilfælde betyde, at man bliver sat tilbage, og det vil ikke være rart.

Efter ca. 6 måneder vil man kunne løbe en halv marathon. Det kan derfor godt være en god idé at prøve sig selv af på denne distance først. Så har man også mulighed for at se, om man har ramt det helt rigtige tempo. Og ellers må man øge hastigheden under træningen.